Biograftur

Er du 60+, og har du lyst til en hyggelig tur i biografen?

Tirsdag den 8. oktober kl. 9-12 i Panorama, Træskogården i Slagelse

Start dagen med en kop morgenkaffe i Panorama efterfulgt af filmen Book Club. Det koster kun 25 kr. 

Det er projektet På vej mod nye fællesskaber, der sammen med Panorama, Ældrerådet og Pårørendeforeningen inviterer i biografen. 

Formiddagens program

  • Kl. 9-10: Kaffe med brød 
  • Kl. 9-10: Mød Slagelse Kommunes sundhedsmedarbejdere på en stand, og få en snak om kommunens mange sundhedstilbud, herunder også tilbud om hjælp til rygestop.
  • Kl. 10: Velkommen i biografsalen 
  • Kl. 10.05: Filmen Book Club starter 
  • Kl. 11.45: Farvel og tak for i dag.

Book Club  - En film om livslange venskaber

Book Club handler om fire modne kvinder, der mødes hver måned i deres bogklub. Da den erotiske bestseller Fifty Shades of Grey kommer på banen, sætter den venindernes egne romantiske situationer på dagsordnen. Book Club er en stjernespækket film om venskaber og om at finde eller genfinde kærligheden i en sen alder. 

Køb din billet i biografen

Billetter til arrangementet kan købes i Panorama fra den 25. september kl. 16.30 (først til mølle). 

Frokost til halv pris 

Med din biografbillet i hånden kan du efter forestillingen gå på Café Vivaldi eller Café Caramel og købe din frokost til halv pris. Tilbuddet gælder kun den 8. oktober. 

Siden er sidst opdateret 13. september 2019